Noder You’ll never walk alone
Stemmer (tempo er nedsat til 65 slag/min efter aftale med Jesper)
Tenor 1
Tenor 2
Bas 1
Bas 2
Alle stemmer
Filer til anvendelse i MuseScore (.mscz) og i Anvil Studio (.mid)
Lyrik, artikler, links til relevant stof osv.
En version af sangen hvor der først nynnes og dernæst synges på teksten
You’ll Never Walk Alone ¿ Bag om sangen (kopieret fra Tipsbladet)
Hvad har Sissel Kyrkjebø, Frank Sinatra, Perry Como, Elvis Presley, Judy Garland og Barbra Streisand til fælles? Rigtigt gættet. De er blandt de mange kunstnere, der på et eller andet tidspunkt har optrådt med eller indspillet You’ll Never Walk Alone. Sangen er med andre ord vidt forgrenet ud over fodboldverdenens åbne grænser. You’ll Never Walk Alone er dog først og fremmest anerkendt som verdens mest berømte fodboldsang. Teksten alene får det til at risle ned ad rygraden, og når så sangen lyder på Anfield i Liverpool eller Celtic Park i Glasgow, må selv den mest fundamentalistiske fodboldfornægter overgive sig – medens vi andre ydmygt kan konstatere, at så smuk og generøs kan fodbold også være.
At You’ll Never Walk Alone skulle opnå en så enorm status og blive et holdepunkt gennem generationer for titusinder af fodboldfans, var der ikke meget, der tydede på, da sangen blev skabt for næsten 60 år siden. Historien om You’ll Never Walk Alone begynder således tilbage i året 1945. Det år opførte den legendariske sangskriver duo Rodgers & Hammerstein musicalen Carousel. Rodgers & Hammerstein tilhører musical-genrens absolutte elite, og blandt deres de største succeser hører klassikere som Oklahoma!, South Pacific og ikke mindst Sound of Music fra 1959. Sidstnævnte senere filmatiseret med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne. Carousel er den yderst sørgelige historie om en far, der bliver sendt ned fra himlen for at søge tilgivelse for nogle af de fejltagelser, han gjorde sig skyldig i gennem livet på jorden. You’ll Never Walk Alone optræder hele to gange i musicalen; anden gang som afslutningsnummer da faren får lov til at vende tilbage til himlen efter at have forsonet sig og overværet datterens high-school afslutning. Denne slutning har blandt andet betydet, at gennem mange år er blevet sunget i USA i forbindelse med skoleafslutninger o.lign.
Lige som mange andre musicals af Rodgers & Hammerstein blev Carousel også filmatiseret. Det skete i 1956 med Hollywood veteranen Henry King i instruktørstolen, og en række relativ ukendte skuespillere i de ledende roller efter at selveste Frank Sinatra oprindelig havde sagt ja til at spille hovedrollen. Havnebyen Liverpool har alle dage været tæt kulturelt forbundet med USA, og en ung sanger ved navn Gerry Marsden havde i biografen set den amerikanske filmatisering af Carousel. Selve filmen var han ikke så imponeret af, men You’ll Never Walk Alone kunne han ikke ryste af sig.
Gerry Marsden var forsanger i Liverpool gruppen Gerry and The Pacemakers, og efter to hitsingler var Gerry Marsden i efteråret 1963 parat til at indspille sangen. Hverken gruppens øvrige medlemmer, manager Brian Epstein eller produceren – den navnkundige George Martin – var efter sigende begejstrede for Marsdens idé. De så hellere, at man satsede på et sikkert nyt hit, for konkurrencen med bysbørnene fra The Beatles var hård. Men Marsden insisterede, og sådan blev det. You’ll Never Walk Alone blev udgivet på single i oktober 1963 og endte lige som Gerry and The Pacemakers’ to foregående singler på en førsteplads, hvor den lå lige indtil The Beatles et stykke tid efter lancerede “I Want To Hold Your Hand”. Gerry Marsden havde set rigtigt – en klassiker var født – men ingen havde overhovedet drømt om, hvilken indflydelse sangen med tiden skulle få.
Dengang i efteråret 1963 var Liverpool Football Club med en vis Bill Shankly som manager begyndt sin opstigning i det engelske klub-hierarki. Sæsonen inden var Liverpool efter otte sæsoner vendt tilbage til den bedste række. De mange havnearbejdere i Liverpools enorme dokområder havde netop vundet retten til at holde fri hver lørdag eftermiddag, de glade tressere var godt i gang, og “Merseybeat” revolutionen var for alvor med til at sætte Liverpool på landkortet. Og på verdens måske mest berømte ståtribune – The Spion Kop – stod 28.000 “scousers” hver anden lørdag og skrålede med på tidens hitparade, som før hver hjemmekamp blev spillet over stadionanlægget. Da turen kom til You’ll Never Walk Alone blev publikum ved med at synge, også efter at højtalerne var slukket. Og selv da sangen forsvandt fra hitlisterne, fortsatte fansene på The Kop med at synge den. Herefter gik der ikke lang tid, inden den blev fast repertoire til alle Liverpool kampe. Et ufravigeligt ritual lige inden spillerne løber på banen. Senere samme sæson (1963-64) vandt klubben sit første mesterskab i 17 år – hvilket også var det første mesterskab med Bill Shankly som manager. Og You’ll Never Walk Alone har siden akkompagneret klubben i medgang og modgang. Medgang i form af mesterskaber og Europa Cup sejre.
Men sangen har virket stærkest og mest trøstende i klubbens sorte stunder. Særligt i forbindelse med tragedierne på Heysel og Hillsborough. Og aldrig har sangen forekommet mere emotionel end før FA Cup finalen i maj 1989 mellem Liverpool og Everton, da Gerry Marsden, denne gang uden The Pacemakers, optrådte med sangen bare en måned efter Hillsborough. Den eftermiddag sang den blå halvdel af Wembley også med. Fire år inden Hillsborough havde Gerry Marsden genindspillet You’ll Never Walk Alone i en støtteaktion til fordel for slægtninge til ofrene for Bradford-branden i 1985 på Bradford’s hjemmebane Valley Parade, hvor 56 fodboldfans omkom. Foruden at blive sunget på Anfield er You’ll Never Walk Alone især kommet til udfoldelse, når Liverpool har spillet mod skotske Celtic. Liverpool er sandsynligvis den engelske klub med de traditionelt tætteste bånd til skotsk fodbold, og i nyere tid er der opstået et nærmest symbolsk fællesskab med specielt Celtic. Netop Celtic var den første klub, Liverpool spillede mod efter Hillsborough tragedien, og siden har You’ll Never Walk Alone også været en fast del af sangskatten hos Celtic-fansene. Et højdepunkt blev nået i forbindelse med UEFA Cup-kampen i 1997 i Glasgow mellem de to klubber. Kampen blev i Storbritannien vist direkte på BBC, og de to fangruppers fællessang overvældende BBC’s kommentatorerne i en sådan grad, at en af dem – Liverpool- legenden Alan Hansen – udtalte, at hvis han på forhånd havde vidst, at stemningen ville være så fantastisk, havde han da gerne betalt for komme ind til kampen. Nogle Celtic fans påstår endda, at sangen i lighed med Anfield har været sunget på Celtic Park siden 1960’erne, men det er ikke “officielt” blevet påvist. Celtic har i øvrigt sin egen “nationalsang” – den mindst lige så melankolske “The Fields of Athenry”. En grum historie om en irsk straffefange, der inden afgang med fængselsskibet til de fjerne horisonter siger farvel til kone og barn efter forgæves at have gjort oprør mod den britiske krone. En sang med tydelige aner tilbage til Celtic’s irsk-katolske rødder og næsten lige så hudløs som You’ll Never Walk Alone, når den udfoldes på en af de store aftener på Celtic Park. Som en enestående venskabs gestus overfor Celtic har The Kop i øvrigt taget “The Fields of Athenry” til sig, idet den med ny tekst i Liverpool regi er blevet til “Fields of Anfield Road”. For en god ordens skyld skal det bemærkes, at Everton og Liverpool aldrig har været udsat for den samme sekteriske opdeling baseret på religion, som der har været tradition for i specielt Glasgow. Og på trods af en relativ stor befolkningsandel i Liverpool af skotsk eller irske afstamning, er der således ikke basis for at rubricere de to klubber som enten protestantisk eller katolsk. En af de oprindeligt katolske klubber i England har i øvrigt været Liverpools arvefjender fra Manchester United, som var i overvejelser om at kalde sig for Manchester Celtic før man tog sit nuværende navn.
You’ll Never Walk Alone synges også andre steder end i Liverpool og i Glasgow. Den har en forståelig global appel. Men uanset vil sangen altid være forbundet med Liverpool Football Club. Tilhørsforholdet til sangen er blevet forstærket efter Hillsborough, og for Liverpool-fans er You’ll Never Walk Alone blevet selve indbegrebet af, hvad både fodbold og livet går ud på: Vi står sammen – i medgang og modgang. Tekst: You’ll Never Walk Alone When you walk through a storm Hold your head up high And don’t be afraid of the dark At the end of the storm Is a golden sky And the sweet silver song of a lark Walk on through the wind Walk on through the rain Tho’ your dreams be tossed and blown Walk on, walk on With hope in your heart And you’ll never walk alone You’ll never, ever walk alone